LET’S RAISE OUR EUROPEAN OXI! From Athens to Brussels and Berlin our NO is everywhere in the squares.

überall ist oxi

Dieser Post ist auch verfügbar auf: English, French, Italian, Spanish, Czech

Hvad er deres mål? De ville demonstrerer at der ikke eksistere levedygtige alternativer udenfor rammen defineret af deres politik. For at ramme Grækenland, for at ekskluderer landet fra den ene valuta, anklage dem for ”højforræderi”, straffe enhver som vovede at løfte hovedet, og uddanne alle resterende, herunder specielt masserne fra Syd, Øst og Vesteuropa, som kunne have den tossede idé at sætte spørgsmålstegn ved nedskæringspolitikken på gader og ved folkeafstemninger.

Intet må forstyrre status quo; flere nedskæringer på sociale ydelser, forøget strukturel forringelse af arbejdsvilkår, forøget privatisering af offentlige institutioner, yderligere omfordeling af socialt produceret velfærd til de få økonomiske eliter. I Grækenland og alle andre steder i Europa. På denne måde er den nuværende krise på ingen måde løst, men blot endnu gang intensificeret, og på samme måde udskudt de fatale konsekvenser.

Men alt dette har lille betydning for de europæiske politiske ledere siddende rundt om et bord i ”nattens skam” i Bruxelles. For dem var alt dette afgørende for, at bekræfte deres magt igennem nøgen kamp, for at bevise at værktøjer såsom afpresning og trussel gør det umuligt at frigøre sig indenfor rammerne af krise regimet. Millioner af mennesker har forstået alt dette, og spreder gråden alle vegne #ThisIsACoup. Af disse grunde beder vi alle om at fokuserer på vores fjenders metoder, i søgen efter de mest effektive våben til at bekæmpe dem. Vi behøver ikke blot være tilskuere i et show iscenesat af andre, som nøjsomt degraderer alt modstand til at være ”naivt” eller ”forræderisk” I stedet er der behov for, at vi udvikler vores egne strategier, og akkumulerer styrke.

For mange kommentatorer har de sidste måneders hændelser i Grækenland og Europa rejst et vigtigt spørgsmål angående demokrati. Vi bør være klare: vi tror at selv i dens midlertidige epilog, fremstår kernen i problematikken angående den sociale balance indenfor politisk magt, det betyder måden den udvikler sig på her og nu i Europa, i klassekamp. En kamp mellem de udnyttende og de udnyttede. Et magtforhold der i dag er så dramatisk ubalanceret til fordel for de få. Dette bør være vores hovedfokus. Demokrati bør ikke betragtes som et abstrakt ideal, men et våben til fordel for masserne. Ved at hævde at Eurozonen består af 19 lande og ikke ét, er ”demokrati” blevet indrammet som en formal procedure begrænset i en snæver dimension som vi benægter at kalde ”demokrati”

Dette viser den systematiske strategi – at placere arbejdere og pensionister i Europa indenfor en national ramme omhandlende sociale problemer såsom løn, velfærd og privatisering. Ved hjælp af nedskæringspolitikkens metoder pålagt alle steder i Europa mens lønansatte, virksomheder og banker fortsat akkumulerer enorme rigdomme. Dette betyder at vi deler samme interesse som Grækenlands arbejdere og pensionister.

Den sociale afpresning af et helt land kan aldrig formindske styrken fra det historiske ”OXI” fremlagt den 3. Juli i Sytagma Square, som resultat af folkeafstemningen d. 5. Juli, igennem håbet der blev fremrystet gennem hele Europa. Vi opnåede politisering af den offentlige debat, igennem mange former for modstand og selv-organisering. Modstanden har siden forsat udviklet sig igennem aktivitet alle vegne. Dette betyder at vores NEJ var stærkere end deres afpresning.

Vores NEJ kan være stærkere hvis det bliver gentaget i alle sprog i Europa.

Kampen mellem EU institutioner og Grækenland har bevist endnu en gang, at der ingen chance er for at omvælte den nuværende magtbalance i nationale isolerede politiske bevægelser. At ekstremisterne i parlamentet i Berlin og Bruxelles er indikatorer den lugtende forøgelse af nationalisme. At kampen imod et kontinentalt undertrykkende regime i Europa kun kan blive realiseret effektivt hvis kampen er transnationalt på et europæisk niveau. Og hvis det på denne skala demonstrerer dens mulighed for at omfavne alle vilkår af socialt og territorialt homogenitet og heterogenitet, som hidtil blev brugt til at adskille og afskærme os. Vi må bygge en åben kontinuet af forbindelser mellem lokale sociale kampe og transnationale bevægelser gennem praktisering af civil ulydighed og folkeligt pres til deres autoritære regelsæt.

 

NEJ’et fra Syntagma Square i Athen er ikke dødt. Ligeså er det ikke dødt i Puerta del Sol, Lisboa eller Blockupy i Frankfurt. Intet kompromis som følge af afpresning kan dræbe dette, hvis vi udvikler dette til et europæisk omspændende NEJ i vores kampe og daglige gang. Vores NEJ er på samme tid et JA til et radikal forandret Europa, som ligger langt fra det nuværende rådne Europa kontrolleret af oligarker.

Vi har mulighed for at forandre NEJ’et til et magtfuldt politisk våben, ved at intensificerer vores kampe og genkende lighederne gennem vores fælles fjende. Vi må fylde NEJ’et med konkrete krav der kan resonerer fra et sted til et andet, fra en kamp til en anden. Imod det kontinuerlige forsøg på at placerer arbejdere imod hinanden, bør vi omvende hierarkiet. Idé’er og forslag til en europæisk mindsteløn, en basis indtægt, og et europæisk velfærdssystem uden institutionel racisme bør cirkulere og være diskuteret i vores kamp.

 

Hvad gør vi nu? Først og fremmest bør vi udvikle en tydelig og stærk fælles stemme imod vores fjender når og hvor de mødes. Efter successen fra d. 18. Marts i Frankfurt, vil det næste store Blockupy, den næste massive europæiske politiske mobilisering komme snart.

Klar til at angribe to hovedkvarter for oligarkerne – d. 15 – 17 i Bruxelles, hvor et topmøde for det Europæiske Råd vil finde sted; og næste maj i Berlin som hovedkvarter for den udøvende magt, og hjemsted for samtlige lokale modstandsbevægelser og alternativer. Dette vil blive vores scenen for vores årlige march med opråb for frihed, demokrati og social lighed i Europa. Dette er vores fælles metode, ”at stemme med vores fødder” – vores kontinentale OXI. Med disse vil vi fra bunden opråbe vores krav til et nyt Europa.

 

I blandt disse initiativer vil den transnationale strejke organiserer deres første møde i Poznan, (Polen) fra d. 2 – 4 oktober. Dette er et vigtigt øjeblik at genforstå effektiviteten i strejke som praktisk redskab i OXI.

Men lige nu bekymrer vi os med mere end blot ét opråb til aktion, mere end det næste opråb til protest. Vi vil sprede OXI. Vi vil have alle aktioner og kampe i Europa, fra alle kanter af det sociale liv til at optage OXI. Vi vil gøre det til vores eget og råbe dette i forskellige former. Dette er en langvarig opgave som vi bliver nødt til at starte i dag. Det midlertidige nederlag for den græske omvæltning, som er et nederlag for os alle, har endnu gang fejlfrit dokumenteret magt relationerne i europæisk kapitalisme. Det beviser at regelsættet for den økonomiske elite kun kan forsvares autoritær magt. Men denne situation og begrænsninger og modsigelser. Og åbner mange muligheder for at kæmpe. Når de endnu gang håndhæver ”kapitalisme uden demokrati” må vi gentage vores grundlag; ”demokrati uden kapitalisme”

Lad os fremhæve vores ligheder, solidaritet og styrke indenfor OXI.

De europæiske politiske og finansielle oligarker forsøgte d. 13. Juli at gentage den forestilling som de håber bliver realitet: ”End of History” Men vi lærte for lang tid siden at ingen sejre eller nederlag er definitive. At historien aldrig slutter. Ikke i Bruxelles. Spillet er stadig åbent. I alle retninger. ”Dem der kæmper kan tabe. Dem der slet ikke kæmper har allerede tabt” sagde nogen engang et eller andet sted. Det er sandt. Historien afhænger af os. Og vi vil fortsætte vores kamp.

BLOCKUPY INTERNATIONAL

Web: https://blockupy.org – FB: https://fb.com/blockupy.europe – Twitter: https://twitter.com/blockupy – YouTube: https://youtube.com/blockupyWebteam – Email: international@blockupy.org

Klar til at angribe to hovedkvarter for oligarkerne – d. 15 – 17 i Bruxelles, hvor et topmøde for det Europæiske Råd vil finde sted; og næste maj i Berlin som hovedkvarter for den udøvende magt, og hjemsted for samtlige lokale modstandsbevægelser og alternativer. Dette vil blive vores scenen for vores årlige march med opråb for frihed, demokrati og social lighed i Europa. Dette er vores fælles metode, ”at stemme med vores fødder” – vores kontinentale OXI. Med disse vil vi fra bunden opråbe vores krav til et nyt Europa.