OPRÅB – 18. marts 2015: Internationale aktioner mod Den Europæiske Centralbanks åbningsgalla – vi crasher festen!

B3DMwo2IUAAc6nu

Dieser Post ist auch verfügbar auf: English, German, Dutch, French, Italian, Russian, Spanish, Azerbaijani, Czech, Greek, Kurdish, Polish, Portuguese, Brazil, Slovenian, Swedish, Turkish

Den 18. marts 2015 har Den Europæiske Centralbank tænkt sig at åbne sit nye hovedkvarter i Frankfurt. Imponerende 1,3 milliarder euro er blevet brugt på den 185 meter høje fæstningslignende bygning med hele to tårne, der er omringet af hegn og en vaskeægte voldgrav. Denne arkitektur, der emmer af magtfuldkommenhed, er et perfekt symbol på afstanden mellem EU’s politiske og finansielle elite og Unionens befolkninger. Medarbejderne og kontorerne er allerede begyndt at rykke over i den nye bygning, men gallaåbningen – med adskillige europæiske statsledere og den europæiske finanstop på gæstelisten – er nu blevet annonceret til onsdag den 18. marts.

Men nedskæringer og fattigdom er ikke noget at råbe hurra for! Tusindvis af vrede borgere og aktivister fra hele Europa vil deres blokere gader og stræder rundt om Centralbanken og afbryde fejringen af magt og kapital – meget passende på 144-året for Pariserkommunen. Vi crasher festen og forvandler den til et udtryk for mellemfolkelig modstand mod den europæiske krisepolitik og dens katastrofale konsekvenser for især befolkningerne i Sydeuropa.
Den Europæiske Centralbank spiller en central rolle i den berygtede Trojka, som er ansvarlig for hårde nedskæringer, stigende arbejdsløshed og nedbrydningen af sundhedssystemer i Grækenland og andre EU-lande. Sammen med EU-kommissionen og EU’s Ministerråd har Centralbanken arbejdet for nedskæringer, privatiseringer og usikre arbejdsmarkeder. Ikke engang deciderede trusler mod demokratisk valgte regeringer er de veget tilbage for i deres forsøg på at angribe de europæiske befolkningers sociale rettigheder.

I takt med at krisen har udfoldet sig en EU blevet en mere og mere autoritær institution med tydelig mangel på demokratisk deltagelse. Morderisk grænsekontrol og stigende militarisering af udenrigspolitikken har kun gjort dette tydeligere. Eliten hverken kan eller vil repræsentere os længere. Og de har heller ikke noget at tilbyde os længere! Men nye, progressive kræfter blomstrer op overalt, hvor eliten har hærget, og det er vores opgave at opbygge solidaritet og ægte demokrati fra bunden.

De ønsker kapitalisme uden demokrati – vi kræver demokrati uden kapitalisme!

På samme tid må vi være opmærksomme på truslerne fra voksende racisme og den ekstreme højrefløjs vækst som et afskyeligt biprodukt af kapitalismens krise. Mens det er deres mål at opføre grænser rundt om og inden for Europa, er vores det stikmodsatte: at nedbryde Fort Europas mure.

Selvom det er sandt at krisemøder for at rede euroen eller medlemsstater på fallittens rand er aftaget i hyppighed, betyder dette ikke, at krisen er ovre. For nogle lande er chokterapien langt fra ovre, og nye nedskæringstiltag indføres fortsat. For andre lande er en tilstand af usikkerhed og fattigdom blevet normen. I begge tilfælde står det for længst klart, at politikken der blev ført under dække af krisen på ingen måde blot var midlertidig – den er blevet rodfæstet i staten og EU’s institutioner. Dette har gødet vejen for en ny tilstand: en samfundsmodel bygget på usikre arbejdsmarkeder og stærkt begrænsede sociale rettigheder. Men vi nægter at acceptere dette nye status quo!

Tyskland er en af de store aktører bag denne nedskæringspolitik. På én og samme tid udgør landet kernen i EU’s kriseregime og orkanens relativt rolige øje. Men begrænsninger af sociale rettigheder, et usikkert arbejdsmarked og fattigdom eksisterer også i Tyskland. Det samme er sandt for Danmark og resten af Nordeuropa. Der er altså masser af grunde for borgere i Tyskland, Danmark og Norden til at rejse sig til kamp for et anstændigt liv, lige rettigheder og ægte demokrati for alle på tværs af etnisk baggrund, køn og nationalitet. Aktiviteterne ved Den Europæiske Centralbanks gallaåbning i Frankfurt er den perfekte anledning til at sende et klart budskab om solidaritet sammen med aktivisterne fra resten af Europa.

Af alle disse grunde håber vi på en stærk international deltagelse i aktiviteterne den 18. marts i Frankfurt. Ikke alene vil der være massive civile ulydighedsaktioner, men også en lang række demonstrationer, blokader og andre former for direkte aktion. Blockupy-dagene i 2012 og 2013 var kun begyndelsen. Protester og modstand vil vende tilbage til Frankfurt – med stærkere deltagelse og beslutsomhed end nogensinde før!

Hvem er vi?

Vi er aktivister, alter-globalister, migranter, arbejdsløse, løsansatte og industriarbejdere, partimedlemmer og fagforeningsaktive og mange, mange flere fra en lang række europæiske lande, som ønsker at forbinde vores daglige kampe og kræfter på tværs af nationale skillelinjer. Sammen vil vi skabe en fælleseuropæisk bevægelse, forenet i sin forskellighed, som kan bryde nedskæringspolitikkens jerngreb og opbygge ægte demokrati og solidaritet fra bunden. Blockupy og aktiviteterne i Frankfurt er kun et skridt på vejen.